lørdag den 1. oktober 2016

Hygge og fædigt projekt

I sidste weekend fik Gitte, Lone og jeg hurtigt arrangeret en sydag hos Gitte, vi trængte alle til det gode selskab og noget inspiration til at sy videre på vores projekter.

Skønt sy-selskab en søndag eftermiddag

Gitte syede på hendes viktorianske hus fra Quilt My Design og som hun nu er blevet færdig med og har skrevet om på hendes egen blog Møldrup Quilt.

Lone syede på de fine flag, som altid er gode at give væk til værtindegaver.

Jeg fik endelig min ovale dug færdig, som jeg skrev om i sidste blogindlæg.

Dug syet i balistoffer og hør

Buerne gav mig lidt problemer, som det ses på billedet er den lidt krøllet lige hvor buerne samles i spidsen, men jeg håber at strygejernet kan afhjælpe problemet lidt.

Inspireret af Gitte, som har lavet en liste med projekter som hun vil fokusere på den næste tid, har jeg selv startet et liste med mine projekter. Det har jeg gjort i håb om at jeg ikke køber flere nye projekter, men i stedet får lavet noget af alt det jeg allerede har på lager.

Glæder mig egentligt til at få overblik over mine projekter og starte på det jeg får mest lyst til...