fredag den 26. februar 2016

Vintage Stars tæppet blev endelig færdig

Engang tilbage i januar 2014 skrev jeg vist første gang om dette lyserøde tæppe. Det havde ligget stille i flere måneder, men var fundet frem igen. Siden har der været flere indlæg om det og her i den sidste tid har jeg arbejdet målrettet for at få det færdigt.

Vintage Stars tæppet syet over pap og håndquiltet.

Det blev færdigt i sidste uge, men mangler stadig en label bagpå, men den må jeg sy samtidig med flere labels, der skal applikeres bagpå andre tæpper.

Quilting i kanten efter skabelon

Quiltingen af kanten er lavet efter en skabelon jeg købte hos Helene Juul. Alt er quiltet i hånden og det tager lang tid selvom tæppet ikke er af de største.

Jeg har sat fleece bagpå i samme grønne farve som kanten, hvilket gør tæppet dejlig blødt og lækkert.

Nu er jeg ved at gøre endnu et tæppe færdigt, nemlig mit Ball Joints tæppe. Jeg fik syet bagside og monteret det i går, så nu er det klar til maskinquilting.

Håber at nå et stykke i løbet af weekenden....

6 kommentarer:

  1. Din quilt är mycket fin, tycker jag.
    Den ska Du vara stolt över!

    Dollandesign

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, jeg er altid glad og lidt stolt når jeg får et stort projekt gjort færdigt. Det er dejligt at ta' det i brug, når jeg har arbejdet så længe på det...

      Slet
  2. Det er blevet rigtig flot. Den grønne kant gør godt når øjnene ikke tåler for meget lyserødt.;o))
    Og så er du færdig med endnu et projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha, lyserødt er ikke den foretrukne farve, men syntes nu det er blevet helt fint alligevel. Og den grønne er altid frisk at se på og minder lidt om foråret der er på vej...
      Og så kan jeg skrive endnu en ting på min liste med færdige projekter!

      Slet
  3. Dejligt når et projekt bliver færdigt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en herlig følelse når et projekt bliver færdigt, derfor har jeg også sat mig for at få flere projekter færdige i 2016 end i 2015...

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.