Viser opslag med etiketten Projektposer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projektposer. Vis alle opslag

mandag den 13. april 2020

Stormvejr efter stilhed

Der har længe været stille fra min side, jeg er endt med at bruge Instagram mere end bloggen. De seneste par uger har jeg dog tænkt på, hvor hyggeligt jeg syntes det var, at læse blogindlæg fra de kreative sjæle jeg selv følger. Mon der er flere som har det ligesådan?

Nu prøver jeg at genoptage blogindlæggene og så må jeg se om der kommer nogle læsere ud af det.

Jeg vil gerne vise en tæppe top frem, som jeg egentlig begyndte på allerede i sommeren 2015, men som først nu er blevet færdig. Det er balitæppet Diamond Fire designet af Bøgelund på Fyn i 2014. Delene til tæppet blev skåret på en AccuQuilt maskine hos Bøgelund. Det hele har været gemt væk i en fin æske, men i denne tid med mange timer derhjemme, fandt jeg det frem og fik det syet sammen.

Der er indkøbt bagside, fyld og stof til lukkekant, så jeg håber ikke der går yderligere 5 år, før det bliver helt færdigt.

Diamond Fire af bali stoffer

Her i år, 2020, er det også lykkedes mig at sy en taske, købt som sykit hos Quilt My Design. Linette havde flytteudsalg som fristede mere end godt er, men dette projekt gik jeg straks i gang med at sy. Jeg manglede nemlig en taske i lige dén størrelse.

Taske af firkanter i flonel fra Quilt My Design

Det lykkedes mig også at sy gaver både til min søster og til en kær syveninde som fyldte 60 år tidligere i år. De er syet efter et mønster købt hos Bøgelund og begge er syet i Kaffe Fassett stoffer.

Projektpose med vindue i Kaffe Fassett stoffer

Projektpose af Kaffe Fassett stoffer

Op til jul havde jeg travlt med at sy lidt gaver til syveninder og min mor. Det er blevet en slags tradition at jeg laver en eller anden form for nålepude til Gitte. Ofte syr jeg også en lille gave til min veninde Lone og en ting til min mor.

Fru Zippe kit med nålepuder

Trådposer efter amerikansk mønster

Den ene trådpose med sekskanter og bien har jeg selv beholdt. Den passer til en taske jeg har syet engang.

Der har også været gang i lidt korsstingsbroderi fra Fru Zippe, dem har jeg efterhånden lavet en del af og jeg har flere liggende på lager, som jeg bare kan kaste mig over.

Erantis broderi fra Fru Zippe

Jeg ved endnu ikke hvad mange af broderierne skal bruges til, men de er hyggelige at sidde med eller have med på tur i bilen.

Nu håber jeg at der bliver lidt aktivitet på bloggen og du er derfor også meget velkommen til at skrive en kommentar til mig. Det jeg har vist i dag er blot et lille udsnit af det jeg har på programmet i øjeblikket. Men der skal jo også være noget at vise senere.

tirsdag den 3. september 2013

Patchwork tasker og syetui

Søndag var jeg meget kreativ og fik flere forskellige syprojekter færdige.

Jeg arbejdede med mit McKenna Ryan billede "The Snooty Sisters" i serien "Sea Breeze", som mit sidste indlæg "McKenna Ryan ophæng med søheste" viste. Det er blevet færdig og der er syet små perler på. Men det viser jeg først frem, når jeg bliver færdig med "The Nerdles" i samme serie.

Længe har jeg villet sy en pose efter samme princip som løgposen, men den nye skulle være stor nok til at indeholde mine biblioteksbøger. Jeg er flittig bruger af Horsens Bibliotek, så idéen var at bunden i posen skulle være 20 cm dyb/bred. Desværre havde jeg ikke gennemtænkt mønstret og derfor lagde jeg kun de 20 cm til højden af tasken og ikke til bredden. Det resulterede i en besynderlig pose, som havde en bund på ca. 20x20 cm og som derfor ikke kunne indeholde ret mange biblioteksbøger.

Løsningen på det problem blev, at jeg i stedet syede 20 cm brede sider/bund på posen, men så blev posen næsten så stor, at jeg kunne havde siddet på hug i den!

I sidste ende fik jeg en pose, som ikke var helt så stor som ønsket, men tilgengæld fik jeg to ting-og-sager-poser plus en lille pung i tillæg.

Denne pose er ca. 45 cm høj med en bund på 8 cm.

De to Ting-og-sager-poser er 25 cm høje med en bund på 4 cm.
De er næsten ens i stoffet, så der er kun billede af den ene.

Pungen er ca. 16 cm bred.

Endelig nåede jeg også at sy mit æble færdigt, et projekt som jeg har haft liggende halvfærdigt siden marts, men som nu endelig er blevet færdig og klar til brug. Det kan åbnes i to halvdele, den ene er en nålepude, den anden et lille rum til sysager med lynlås.


Jeg er meget glad for at søndagen endte med at blive en dag med mange færdige projekter og det har bestemt givet mig mod på at sy endnu flere af mine igangværende og planlagte syprojekter.

søndag den 28. juli 2013

Dejlig produktiv sydag

I går var Gitte, Lone (nonblogger) og min mor Birthe (nonblogger) og jeg samlet i sommerheden for at sy hos Lone.
Det var en dejlig produktiv dag hvor Gitte hæftede ender på et tæppe, Lone syede en indkøbspose og min mor syede en projektpose. Jeg fik lavet 3 bogomslag og gik i gang med at applikere nogle damer.
Desværre får I ingen billeder af de færdige ting, fordi det meste var til gaver og jeg blev langt fra færdig med applikationen.
Men et par stemningsbilleder kan det blive til..

fredag den 1. februar 2013

Mariehøne poser

Så lykkedes det mig endelig at blive færdig med de sidste to poser i denne omgang.

Mariehønsene er nydelige som projektposer og så kan jeg glæde mig over dem hver dag.

Poserne er blevet fyldt med strikketøj i den ene og broderi-tøj i den anden...(har fjernet indholdet, så billederne kunne blive pæne)

Men det må vises frem når det engang er færdigt...


Nu har jeg en hel hylde fuld af projektposer, så skal jeg i gang med at fylde noget i dem, men det tager jo også tid..

Fortsat god fredag!

mandag den 30. juli 2012

Sykit, indkøb og tasker

Efter at have lavet en større antal projektposer efter Gittes instruktion, ville jeg forære min mor et sykit, så det var nemt for hende at få syet en pose selv.

Jeg fandt stof i gemmerne og lavede et "frisk" kit i turkis, pink og gule farver. Kortet er lavet af stof sat på pap og så skulle hun selvfølgelig også have en af de færdigsyede poser.


I torsdags var vi på tur til Ribe, Rømø, Højer og Flensburg. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at køre forbi Nordlicht Patchwork i Harislee, hvor jeg købte to pakker "Steam a Seam" til mine Mckenna Ryan mønstre og det helt nye patchwork blad med tasker. Der er mange søde tasker, og det er ikke helt umuligt, at jeg vil prøve at lave et par stykker og vise dem frem her på siden.



torsdag den 19. juli 2012

Poser, Poser og atter Poser

Nu er der gået helt sport i at sy projektposer efter Gitte's anvisninger. Rutinen kommer efterhånden som jeg laver forskellige fejl, da jeg ikke har noget mønster at følge - kun Gitte's instrukser...

Men nu er det blevet til 5 herlige poser - nu vil jeg så bruge tid på at fylde dem med igangværende og planlagte projekter.

Poserne er alle forskellige, da jeg ikke er god til ensformigt arbejde, men syntes det er sjovt at eksperimentere med farverne - noget er lykkedes bedre end andet.

Den røde pose med blomsterne er babyfløjl købt i Stof2000. En del af stofferne er fra Stof2000, det er en del billigere end alm. patchworkstof. Og til poser betyder det ikke så meget, i hvert fald ikke for mig...










torsdag den 12. juli 2012

En høj og slank

Det nye hit i syværelset er projektposer! De er sjove at sy og hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg aldrig helt hvordan de kommer til at se ud...

Den sidste nye på stammen, er vist en blanding af "lille" og "mellem", den er 6" bred og 11" høj. Den ser lidt underlig ud i dimensionerne, og det var bestemt heller ikke min mening fra starten. Men mit gæt er, at jeg fik blandet målene Gitte havde skrevet op til mig og så blev den nu engang sådan.


onsdag den 11. juli 2012

Projektpose af Gitte's Give Away stof

Så forsøgte jeg igen at lave en projektpose og det lykkedes ganske udmærket. Jeg har taget hul på det stof jeg vandt i Gitte's Give Away og posen er blevet en farvestrålende og indbydende sag. Men kig selv... og når jeg har øvet mig tilpas meget, har jeg lovet at lave en sy vejledning. Men kommer tid - kommer råd...



Posen set fra fronten, der er kun sikkerhedsnålestof, der hvor
man kigger gennem ruden, ville ikke bruge alt stoffet på én gang.


Harlekinstoffet er købt hos Stof2000 i Horsens, syntes det 
var frisk til de andre stykker farvestrålende stoffer

 Et kig ned i posen gennem ruden, så kan 
det ses at Harlekinstoffet også er indvendigt.

søndag den 8. juli 2012

EN RIGTIG GOD DAG

Da Gitte og Lone kom i formiddag for at tage med til Hinnerup til sydag hos min mor, Birthe, havde Gitte en gave med til mig! Det viste sig, at jeg var blevet udtrukket i Gitte's GIVEAWAY. Det er jeg bare så utrolig glad for - tusind tak for det! Jeg har allerede en idé om hvad stoffet skal bruges til og jeg bare ELSKER dåser!!!


Gitte ville vise os hvordan vi kunne sy projektposer. Lone og jeg gik straks i gang med at skære stof, mens Gitte startede på hendes tre projektposer.



Mor valgte at sy japansk foldeteknik i dag, men hun sørgede også for rigtig god forplejning med tærter, salat og kold hvidvin til frokost på terrassen og hjemmebagt krydderkage til kaffen.


Tak for en vidunderlig dag i godt selskab og med en rigtig god og meget tålmodig underviser/guide. Det endte med at blive til tre nyfødte projektposer, en fra Lone's hånd, en fra min hånd og en fra Gitte's hånd.