Mønsteret på dette juletræstæppet har jeg haft liggende siden januar 2014 og nu er det på tide at få gjort noget ved det. Julen kommer jo snigende, så måske bliver der brug for det senere.
Jeg skal sy knaphulssting rundt om alle delene og knapper skal der til, så snemændene kan se hvad der sker omkring dem.
Søndag var jeg med Gitte og Lone en tur hos Ragnhild i Den Lille Lade. Hun har holdt fødselsdagsudsalg med hele 24% rabat på stoffer i metermål. Har haft et projekt i hovedet siden første gang jeg så disse stoffer hos Ragnhild, nu skal jeg prøve at lave tegninger og forhåbentlig ende med at få projektet syet - mere om det når jeg er nået længere i forløbet.
Jeg har været en tur forbi Bøgelund og skære stof til mit Diamond Fire tæppe på Bentes AccuQuilt maskine. Den kunne jeg låne ved at købe plastpladen og give 20 kr. i opstart og 10 kr. pr. påbegyndt halve time. Det er meget praktisk og nemt at skære trekanter på den måde. Det er nok ikke sidste gang jeg benytter mig af det.
Da Grete Gulliksen Moe var ude hos Ragnhild i Den Lille Lade og holde foredrag, kunne vi købe hendes to bøger "Blått" og "Fargesprakende patchwork" til 100 kr./stk. Det gode tilbud kunne jeg ikke lade gå min næse forbi, så nu har jeg de fine bøger med en hilsen fra Grete, så jeg kan mindes det gode foredrag, workshoppen og en hyggelig aften med Grete.