Viser opslag med etiketten Mystery Mail 2015. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mystery Mail 2015. Vis alle opslag

mandag den 1. juni 2015

Min udgave af Bøgelund's Mystery Mail 2015

Nu er udstillingen i Aulby for længst overstået, så nu kan jeg vist godt vise min udgave af udfordringen frem.

I den første udfordring skulle vi lave noget med trekanter og bruge mindst ét af de udleverede stoffer.
Denne blok skulle indeholde trekanter
Jeg overvejede længe hvad jeg skulle lave med trekanter, dem er jeg nemlig ikke ret meget for i patchwork, fordi det er så svært at få spidserne til at mødes rigtigt. Jeg fandt inspiration i en kunstbog fra Midt Jyllands Kunstcenter, hvor jeg så et maleri af Conni Østergaard ""Family Time" fra 2008. Jeg sendte et billede af min blok til Conni for at spørge om det var OK, at jeg havde fundet inspiration i hendes billede til dette tæppe, der skulle udstilles i Aulby. Hun sagde heldigvis god for det, ellers skulle jeg have lavet en ny blok med andre trekanter.

I anden udfordring skulle vi lave noget med buede former.
Denne blok skulle have buede former
Jeg prøvede at lave de små firkanter med samme buer som den store, så fire af de små ville danne en cirkel, men det gik ikke så godt. Derfor ændrede jeg idéen til i stedet af bruge nogle bogstaver som skal stå for "Design By T".

I tredje udfordring skulle vi bruge stof der er klippet ud af aflagt tøj.
Til denne blok skulle vi bruge genbrugstøj
Denne blok syntes jeg var rigtig svær, og jeg lavede flere skitser, som jeg forkastede, før jeg endte med denne udgave. Inspirationen hentede jeg på Instagram, hvor der er en som laver nogle fantastiske ansigter i en kombination af syning, maleri og collage.

I fjerde udfordring skulle vi lave en geometrisk figur og bruge det lille ekstra "hemmelige" stof der fulgte med startpakken.
Jeg har figurerne fra en tysk bog med Liesels Fünfecke og baggrunden skulle selvfølgelig ligne vand og planter.

Den femte udfordring skulle vi lave en blomst og alle stofferne skulle bruges.
Denne var en prøve at finde på, for vi måtte ikke bruge andre end de udleverede stoffer, så det tog noget tid før jeg fandt på at bruge nogle af bladene i et stykke stof til at lave en slags tulipan.

I den sjette udfordring er blokken delt i to og vi skulle lave noget man kan klatre på.
Edderkoppespind syet på vandopløseligt stof.
Blokken hvor man skulle klatre fra den ene til den anden
Jeg valgte at lave et edderkoppespind, inspireret af et flot et af slagsen i vores hæk, som jeg en gang havde taget et billede af. Edderkopperne og fluerne er købt i BR. Spindet er syet på vandopløseligt stof, noget jeg ikke havde prøvet før.

Udfordring nr syv skulle bestå af et ynglings citat og max to af de udleverede stoffer.
Blokken med et ynglings citat
Denne blok var placeret mellem blok nr. 6 (med edderkoppespindet) Jeg havde store problemer med at finde et citat, som jeg syntes var et ynglings citat og som samtidig passede ind i mit "tema" med dyr. Men min veninde, Lone og jeg snakker ofte om hvor lang tid det faktisk tager at sy patchwork, og deraf kom mit citat "Ting tager tid". Noget som jeg ind imellem skal huske mig selv på.

Den ottende udfordring skulle indeholde noget der ikke var tekstil samt ét af de udleverede stoffer.
Denne blok skulle indholde noget der ikke var tekstil
Disse søde aber har jeg fra en bog "Mug Rugs" hvor jeg så har tilpasset størrelsen på dem, så de passede til den mærkelige blok. Der er syet sommerfugle knapper af plastik på sammen med blå "sten" også i plastik.

Den niende udfordring skulle der komme "et eller andet ud" altså noget tredimensionelt.
Noget der kommer ud af blokken, et tredimensionelt billede
Her havde jeg inspiration fra nogle magasiner med artquilts og der huskede jeg flere dyr, som kom ud af billedet og nogle grønne blade. Heldigvis havde jeg et mønster på en frø, som jeg har lavet lidt om, så den kom til at passe til denne blok. Græstotterne blev tilføjet for at gøre den lidt mere levende.

Den tiende og sidste udfordring skulle bestå af en applikation og der skulle indgå to af de udleverede stoffer.
Applikation i patchworkstoffer
Her fandt jeg inspiration fra en snorkel tur vi havde på en ferie i Ægypten. Der var så mange fantastiske fisk i alle regnbuens farver, så det var oplagt at jeg skulle sy en fisk. For at få letheden ved finnerne og halen har jeg brugt tyl og chiffon. Broderiet i baggrunden er simple koraller.

Endelig kunne jeg samle og quilte hele udfordringen - det var under stort pres jeg blev færdig til tiden.
Alle ti blokke samlet til vægtæppe
Det har været ret sjovt at være med, og det var en stor udfordring at skulle finde på motiver til hver enkelt blok. Det var også spændende at se alle de færdige udfordringer på udstillingen, og der var nogle meget flotte i mellem.

Det kan anbefales at prøve at deltage i en udfordring, og denne syntes jeg har være overskuelig i størrelse og man gør jo kun så meget ud af det som man føler for.

Nu er spørgsmålet så om den skal op og hænge herhjemme? Indtil videre hænger den på syværelset.

fredag den 15. maj 2015

Quilte Festival Aulby

I går var jeg til Quilte Festival i Aulby lidt udenfor Middelfart. Det er altid et stort tilløbsstykke for os der er interesseret i patchwork og quilting, så det var godt besøgt, da jeg kom dertil i går ved 11 tiden.

Jeg var særlig interesseret i udstillingen med Mystery Mail udfordringerne, fordi jeg glædede mig til at se de andres færdige tæpper. Det var en meget flot samling af vidt forskellige løsninger, så det var spændende og sjovt at se hvordan andre havde tænkt opgaverne.

21 forskellige løsninger på Mystery Mail udfordringen blev udstillet

Det blev kun til et ganske lille indkøb, da jeg ikke rigtig havde lyst til at købe mere stof, selvom der var flere flotte stoffer, jeg kunne være fristet af. Det eneste jeg købte, var et mønster fra Pelunika, som jeg har set reklame for i et blad. Det måtte jeg simpelthen have med hjem, selvom det ikke er sikkert jeg nogle sinde får den syet.

Løve mønster fra Pelunika
Resten af udstillingen var også rigtig flot, med meget inspiration og flot udført håndarbejde.

Quilte Festivallen viser patchwork tæpper
Der er også åbent i dag indtil kl. 16 og det er helt sikkert et besøg værd. Kig ind på Quilte Festivallens hjemmeside og læs mere om hvad der sker på udstillingen i dag.

onsdag den 6. maj 2015

Dejlig gevinst og flot gave

For et par uger siden blev jeg ringet op af Kirsten, der har Patchwork Kælderen i Kolding, at jeg havde vundet en gevinst til Quilt Rally Syd. Den kunne afhentes i butikken, når jeg havde tid.

Det blev jeg utroligt glad for og ved første lejlighed tog jeg turen til Kolding. Her ventede der en rigtig flot Jelly Roll med 36 forskellige stoffer, så den glæder jeg mig til at bruge til et eller andet spændende. Har endnu ikke bestemt mig for, hvad den skal bruges til.

Gevinst fra Quilt Rally Syd lodtrækning 2015

Den 30. april havde jeg sidste arbejdsdag hos MaMilla, hvor jeg har arbejdet med webshoppen og grafiske opgaver. Jeg fik nogle rigtig flotte ting i afskedsgave, en malet sten og en bluse.

Skøn fod i sandal malet på sten.

Stenen havde jeg kigget på i butikken i nogle dage, og havde nævnt for Rikke at den måtte jeg simpelthen købe, for den var så fin. Det havde hun opsnappet, så den var flot pakket ind og nu står den på min reol, så jeg ser den hver gang jeg går forbi.

Afskedsgave fra MaMilla - blå bluse fra Prepair
Blusen havde jeg også haft prøvet og overvejede at købe den, og det vidste Rikke også, så jeg fik lige de flotte ting, som jeg selv ville have købt. Det er dejligt at få gaver, som jeg næsten selv har valgt!

Det lykkedes mig også i sidste uge at blive færdig med min udfordring fra Bøgelund, Mystery Mail 2015, som nu skal udstilles sammen med de andre deltageres bidrag på Quilte Festivalen i Aulby den 14.-15. maj. Derfor kan jeg ikke vise et billede af den her, det gør jeg når udstillingen er forbi midt i maj.

I går var jeg en tur i Århus og opdagede en butik med de skønneste broderier - Broderi Moderne - som ligger i Nørregade. Jeg nåede kun et ganske kort besøg, men det er helt sikkert en butik jeg vil besøge igen. Er du på udkig efter broderier, garn og tilbehør, så kig forbi Nørregade i Århus - du bliver nemt fristet derinde!

tirsdag den 14. april 2015

Kreativitet så det basker

Her har været stille et stykke tid - men ikke fordi jeg ikke laver noget! Syntes bare tiden forsvinder sådan lidt ud i det blå..

Strikket vest i blå farver
Jeg er blevet færdig med min vest, som jeg købte garn til i januar 2013, da jeg var til foredrag med Sys Fredens. Det har været noget af en omgang at komme igennem og det lykkedes først i tredje forsøg! Den er ret simpel, men mine strikkefærdigheder trænger til at blive opgraderet, så det var en god model at starte med.

Strikketøj undervejs, bluse af Karen Noe
Nu har jeg kastet mig over næste strikkeprojekt, endnu en trøje som er designet af Karen Noe. Det er også flere år siden jeg købte garn til denne, modellen er en feriebluse og er meget vanskelig at strikke! Skal hele tiden have hjælp, enten fra min kære veninde Lone eller ude hos Margit i Karen Noe butikken i Ølholm. Der siges ikke noget om, hvornår den bliver færdig - men jeg kan vist rolig sige, det er et køb jeg nu fortryder.

Bog med bløde dyr og dukker lige til at sy
Så faldt jeg over denne bog med rigtig fine modeller til at sy og det er bestemt én jeg skal i gang med. Der er mindst tre af modellerne i bogen jeg gerne vil sy, måske laver jeg dem mindre, så de kan bruges til nålepuder. Men mere om dem en anden gang.

Stempler og værktøj til selv at lave dem
Via Instagram blev jeg inspireret til at prøve at lave mine egne stempler, men aller først købte jeg nogle i boghandlen og hos Tiger. Værktøjet til at skære i viskelæder har jeg bestilt på nettet.

På Instagram faldt jeg over en meget inspirerende person, som har en blog mitkrearum.dk, hvor hun bl.a. har skrevet om et kreativitets kursus i en bog af Julia Cameron. Og det har jeg nu kastet mig over! Det er meget spændende og jeg håber i sidste ende, at det kan føre en masse kreative idéer og tanker med sig. 

Susanne som har bloggen mitkrearum laver selv en del stempler. Og af hende blev jeg inspireret til at prøve selv.

Katte stempel af viskelæder
Mit første stempel af viskelæder blev til en kat - nogle ville mene det er Sorte Per, og det er ikke helt ved siden af. Det var sjovt og skal helt sikkert gentages!

Boks med mange rum til småting
I Søsterne Grene fandt jeg denne æske og da jeg åbnede den var jeg TOTALT SOLGT! Se lige alle de rum, det kunne jeg overhovedet ikke stå for. Den er nu blevet til mit krearum, hvor jeg samler alle mulige småting, jeg skal bruge, når jeg leger med kreativiteten.

Artquilt med frø
Sidste år meldte jeg mig til en MysteryMail fra Bøgelund, og desværre har jeg ikke formået at få projektet gjort færdig til tiden. Desuden glemte jeg at melde det til inden fristen udløb! Men jeg arbejder stadig på det og her er den ene blok som skulle være 3D. Min løsning af opgaverne har taget ret lang tid, fordi jeg valgte at lave alle 10 blokke som små artquilts. Det har været sjovt at finde på, men jeg mangler stadig to blokke og så at få det hele samlet. Jeg skal nok vise den frem her på bloggen, for den kommer desværre ikke med på udstillingen i Aulby i maj.

Og så er jeg begyndt at quilte min sampler quilt, den er jo meldt til Vitus Bering Quilternes UFO leg og skal være færdig inden sommerafslutningen i juni. Men quilting i hånden er ikke min favorit beskæftigelse, men færdig - det skal den blive!

mandag den 13. oktober 2014

Mystery mail fra Bøgelund plus en gave

I onsdags fik jeg for første gang mail fra Karina, som er tovholder på Bøgelunds Mystery Mail 2015. Jeg købte en startpakke til træffet i Odense i august. Og nu skal vi endelig i gang!

Jeg vil ikke røbe noget om, hvad jeg laver til denne uges udfordring, men det indebar mit selvgjorte lysbord:
Det fungerer ganske udmærket og kan pakkes væk, når det ikke benyttes. Det ser måske ikke så elegant ud som dem man kan købe, men det har heller ikke kostet alverden.

Udfordringen krævede også mine evner til at sætte stoffer sammen, og det syntes jeg selv gik ganske godt.
Jeg kan dog ikke prale af, at mit syværelse ser lige så ryddeligt ud som Helene's og Maria's. Men det er et hyggeligt sted at være, selvom pladsen ikke er stor..

Min færdige blok til Mystery Mailen 2015, må I vente med at se til hele quilten er færdig - senest til april næste år.

En tidligere kollega havde rund fødselsdag i torsdags og så nåede jeg lige at sy en lille sminkepung til hende.
Det lod til hun blev glad for den - heldigvis - for den kan jo ikke byttes! 

Nu må jeg til symaskinen og blive færdig med denne uges udfordring.