Nu har jeg været uden for arbejdsmarkedet et stykke tid og har kæmpet en kamp for at komme tilbage. Jeg har undladt at tælle de afslag jeg har fået, når jeg har søgt job, men listen er lang.
I sidste uge fik jeg endelig den opringning jeg har ønsket så længe!
I denne uge skal jeg starte i mit nye job som kundeservicemedarbejder hos AAB Vejle og jeg glæder mig helt vanvittigt!
Selvfølgelig blev jeg nødt til at købe en gave til mig selv, fordi der var noget at fejre! Derfor ledte jeg vidt og bredt efter et Fru Zippe broderi, som jeg har haft et godt øje til et stykke tid. Nemlig det grønne rugbrød. Pingvinerne var en lille ekstra gave til mig selv...
Jeg endte med at bestille det hos ingridmarie.dk, da jeg ikke kunne finde det i nogle butikker i nærheden. Jeg er startet på rugbrødet, en hyggelig lille ting at sidde med om aftenen.
Det kan være jeg bliver lidt stille på bloggen et stykke tid, sikkert fordi jeg ikke har fået lavet ret meget kreativt, men jeg håber at vende tilbage, når jeg er faldet lidt til på det nye job...
En spændende ny tid venter og jeg glæder mig!
mandag den 29. februar 2016
En fantastisk god nyhed!
Etiketter:
Broderier
Horsens, Danmark
8700 Horsens, Danmark
fredag den 26. februar 2016
Vintage Stars tæppet blev endelig færdig
Engang tilbage i januar 2014 skrev jeg vist første gang om dette lyserøde tæppe. Det havde ligget stille i flere måneder, men var fundet frem igen. Siden har der været flere indlæg om det og her i den sidste tid har jeg arbejdet målrettet for at få det færdigt.
Det blev færdigt i sidste uge, men mangler stadig en label bagpå, men den må jeg sy samtidig med flere labels, der skal applikeres bagpå andre tæpper.
Quiltingen af kanten er lavet efter en skabelon jeg købte hos Helene Juul. Alt er quiltet i hånden og det tager lang tid selvom tæppet ikke er af de største.
Jeg har sat fleece bagpå i samme grønne farve som kanten, hvilket gør tæppet dejlig blødt og lækkert.
Nu er jeg ved at gøre endnu et tæppe færdigt, nemlig mit Ball Joints tæppe. Jeg fik syet bagside og monteret det i går, så nu er det klar til maskinquilting.
Håber at nå et stykke i løbet af weekenden....

lørdag den 20. februar 2016
Restepose og nye linealer
Mine projekter lige nu er store og langvarige (montering og quiltning af to tæpper) så jeg syntes det er rart at have lidt småting mellem hænderne ind imellem.
Jeg købte en pose med rester af moderne stoffer og faldt samtidig for nogle nye linealer fra Marti Michell hos Den Lille Lade. Linealerne er dem Marti Michell kalder for 2" Kite & Crown, der kan laves mange spændende mønstre med dem.
Har ikke syet noget i moderne stoffer før, så jeg er spændt på resultatet.
Måske ender det bare som en "klud" til katten, hvis det ikke kommer til at se godt nok ud...

Marti Mitchell,
Moderne stoffer
Horsens, Danmark
8700 Horsens, Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)