onsdag den 24. juli 2013

Det løg'n!!!

Til patchworkmessen i Middelfart købte jeg noget stof med løg på, fordi en af butikkerne (kan desværre ikke huske hvilken af dem) havde nogle meget søde løgposer stående som jeg faldt pladask for.

Nu har jeg selv forsøgt mig ud i løgposens verden og resultatet blev denne pose, som ikke helt holder målene i mønsteret. Sådan er det næsten altid når jeg syr efter mønstre, så finder jeg på en anden størrelse, som jeg tror passer bedre til mit behov (hvilket ikke altid viser sig at være tilfældet).


En af dagene hvor der var alt for varmt i haven/på terrassen fandt jeg på at montere min senest syet top. Det er syet efter et mønster i Kaffe Fassett' s bog "Kaffe quilts again". Blokkene er syet efter mønsteret, men sammensætningen af blokkene er ikke lavet efter mønsteret. Jeg har forsøgt at få en balance i de mørke/lyse stoffer samt de stoffer som er mere synlige end andre.


Bagsiden er syet sammen af rester fra tæppet samt lækkert blødt brunt fleece. Nu mangler "bare" quiltingen og lukkekanten. Men det bliver vist et vinter projekt, da tæppet er meget tungt og temmelig varmt at sidde med. Regner med det skal quiltes i hånden, så det kommer til at tage noget tid.



2 kommentarer:

  1. Sikke smart med en løg pose.
    Hvor er det flot dit tæppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, er dog lidt i tvivl om hvordan jeg vil quilte det. Men det bliver ikke voldsomt meget, da det gerne må være blødt og dejligt.

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.