I lørdags kom endelig dagen, jeg har glædet mig til i et halvt år!
Projektmappe kurset hos Ragnhild har jeg set frem til helt siden foråret, hvor jeg blev nødt til at melde fra, fordi der kom andet i vejen.
Det var et rigtig godt kursus, hvor vi kun var 6 kursister, så det var nemt at få hjælp af Ragnhild - og det havde jeg virkelig brug for - nok nærmest mandsopdækning!
Jeg havde en af de dage hvor hjernen ikke vil fungere som den burde. Jeg kom egentlig op i god tid, men alligevel forsvandt morgenen lynhurtigt og jeg kom for sent hjemmefra.
Heldigvis var de andre kun ved morgenbordet da jeg kom, så jeg kom ikke rigtig bagefter på det tidspunkt. Men alle de andre havde lavet hjemmearbejde - det havde jeg selvfølgelig ikke, så det første jeg skulle, var at skære, quilte og klargøre min forside til mappen.
Derefter gik det jævnt ned af bakke for mig - jeg kunne slet ikke få hovedet til at fungere, ikke engang efter en dejlig frisk frokost, som Ragnhild lavede til os. Jeg nåede slet ikke at få syet projektmappen sammen, men jeg nåede at lave de nødvendige dele, så jeg har lidt hjemmearbejde.
De andre 5 kursister var i deres es, og fik næsten syet en hel projektmappe, dog manglede de også indholdet. Vi fik god instruktion til indholdet og de andre tog tingene med sig hjem og kan sikkert fremvise nogle fine færdige eksemplarer inden længe.
På lørdag tager jeg på taskekurset hos Ragnhild og så håber jeg mit hoved denne gang kan følge lidt bedre med og jeg får min mappe færdig.
Der skulle være flere pladser på taskekurset, så hvis du har lyst til at være med til en hyggelig dag i godt selskab, hvor du selv kan sy en taske, så kontakt Ragnhild hos Den Lille Lade
Det er 3. gang jeg skal på taskekursus, men jeg er sikker på, at jeg også lærer noget nyt denne gang! Bliver aldrig træt af kreative kurser!
mandag den 17. november 2014
Kreativt sy kursus hos Den Lille Lade
Etiketter:
Kursus
Horsens, Danmark
8700 Horsens, Danmark
mandag den 10. november 2014
Ball Joints - Give & Take
Så fik det prikkede projekt et rigtigt navn - i bogen Give & Take Fabric Appliqué hedder mønsteret Ball Joints og er syet af Susan Purney Mark og quiltet af Arlene Mackenzie.
Jeg har nu skåret 32 mørke prikkede kvadrater og 64 lyse prikkede kvadrater. Nu skal jeg så stryge de 32 stykker flisofix på de mørke stoffer og senere klippe dem alle ud efter mønsteret. Det tog rimelig lang tid at få tegnet mønsteret af efter skabelonen, men alt tager jo tid og jeg glæder mig til at sætte blokkene sammen og lege med prikkerne.
Her er bogen jeg har ventet på siden 30. september, hvor jeg bestilte den i Canada til lige under 200 kr. inkl. forsendelse. Der er flere fine projekter i bogen og masser af flotte stoffer brugt til de forskellige tæpper. Der er også en fin instruktion til hvordan man laver skabelonerne til teknikken.
Jeg har nu skåret 32 mørke prikkede kvadrater og 64 lyse prikkede kvadrater. Nu skal jeg så stryge de 32 stykker flisofix på de mørke stoffer og senere klippe dem alle ud efter mønsteret. Det tog rimelig lang tid at få tegnet mønsteret af efter skabelonen, men alt tager jo tid og jeg glæder mig til at sætte blokkene sammen og lege med prikkerne.
Etiketter:
Patchwork bøger (engelsk),
Tæpper
Horsens, Danmark
8700 Horsens, Danmark
tirsdag den 4. november 2014
Flotte gaver
For et par uger siden havde jeg fødselsdag, det var dengang vi var på tur til Vesterhavet.
Af familien fik jeg penge, og de er sådan set allerede brugt - på lampe, stof, tøj, bog og skulptur!
Men min søde veninde Lone har lavet en hel flagranke til mig - og den hænger nu i mit syværelse, så jeg ser den hver dag og glædes over at hun har brugt tiden på at sy sådan nogle fine flag til mig.
Af familien fik jeg penge, og de er sådan set allerede brugt - på lampe, stof, tøj, bog og skulptur!
Men min søde veninde Lone har lavet en hel flagranke til mig - og den hænger nu i mit syværelse, så jeg ser den hver dag og glædes over at hun har brugt tiden på at sy sådan nogle fine flag til mig.
Og ikke nok med det, hun kom også med en æske chokolade (kattetunger) og et rigtig flot stykke stof med katte på. Det har jeg syet et omslag til min dagbog af - for jeg nyder at kunne nedfælde mine tanker næsten hver dag, og har gjort det siden jeg var ung teenager.
Af min barndomsveninde, Heidi, fik jeg et rigtig flot buket røde roser og et tykt brev, leveret direkte i postkassen, mens jeg ikke var hjemme.
Og lige i dag kom der en kuvert fra Canada med den længe ventede bog til mit prikkede projekt. Men den må I lige vente med at se til jeg har fået kigget lidt i den og måske begyndt på projektet "Give and Take Fabric Appliqué".
Etiketter:
Gaver
Horsens, Danmark
8700 Horsens, Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)