tirsdag den 24. juli 2012

På tur i det Danske Land

I lørdags var vi på tur til Nordvestjylland, det flotte Thy.

Allerførst var jeg hos Mosters Stoffer, hvor jeg blev så optaget i butikken at jeg fuldstændig glemte at tage nogle billeder... indkøbene blev til tre stykker stof, noget pap, noget fyld og et praktisk applikations ark (mere om det en anden gang). Det er en fantastisk butik, med masser af stof og meget hjælpsom og tålmodig betjening.

Efter Lemvig kørte vi til Hanstholm for at se bunkers-museet. Det var meget spændende og overraskende at der lå så store bunkere under jorden. Jeg har vist ikke fulgt ordentligt med i historietimerne i folkeskolen... Men der havde været monteret 4 stk. 38 cm kanoner i Hanstholm. De kunne skyde 55 km ud i havet, og næsten halvvejs til Norge...


Bagefter kørte vi mod Agger og tog færgen over til Thyborøn, hvor vi selvfølgelig skulle se Sneglehuset. Vi kom ret sent, så det var selvfølgelig lukket, men vi fik set facaden.


Vi var også en tur nede ved Vesterhavet og se bølgerne, men der var meget sand og salt i luften pga. vinden, så vi blev der ikke længe.

  

Sten var der masser af, især de små. Men jeg fandt denne som vandet skyllede ind over, når bølgerne var højest.


Vi kørte sydpå langs kysten til Søndervig og derfra over Herning til Horsens, så det var en lang og spændende dag. Der er fantastisk smukt på vestkysten af Danmark - noget helt specielt som alle burde opleve fra tid til anden...


 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.