mandag den 30. november 2015

Snemænd, nye stoffer, AccuQuilt og Grete Gulliksen bøger

Mønsteret på dette juletræstæppet har jeg haft liggende siden januar 2014 og nu er det på tide at få gjort noget ved det. Julen kommer jo snigende, så måske bliver der brug for det senere.

Fire store snemænd under juletræet

Jeg skal sy knaphulssting rundt om alle delene og knapper skal der til, så snemændene kan se hvad der sker omkring dem.

Nye patchworkstoffer til spændende tæppe projekt

Søndag var jeg med Gitte og Lone en tur hos Ragnhild i Den Lille Lade. Hun har holdt fødselsdagsudsalg med hele 24% rabat på stoffer i metermål. Har haft et projekt i hovedet siden første gang jeg så disse stoffer hos Ragnhild, nu skal jeg prøve at lave tegninger og forhåbentlig ende med at få projektet syet - mere om det når jeg er nået længere i forløbet.

Stoffer skåret på AccuQuilt til Diamond Fire Bali tæppet

Jeg har været en tur forbi Bøgelund og skære stof til mit Diamond Fire tæppe på Bentes AccuQuilt maskine. Den kunne jeg låne ved at købe plastpladen og give 20 kr. i opstart og 10 kr. pr. påbegyndt halve time. Det er meget praktisk og nemt at skære trekanter på den måde. Det er nok ikke sidste gang jeg benytter mig af det.

Norske Patchworkbøger af Grete Gulliksen

Da Grete Gulliksen Moe var ude hos Ragnhild i Den Lille Lade og holde foredrag, kunne vi købe hendes to bøger "Blått" og "Fargesprakende patchwork" til 100 kr./stk. Det gode tilbud kunne jeg ikke lade gå min næse forbi, så nu har jeg de fine bøger med en hilsen fra Grete, så jeg kan mindes det gode foredrag, workshoppen og en hyggelig aften med Grete.

3 kommentarer:

  1. Det hele lyder da fantastisk. Fint, at kunne leje AccuQuilt maskinen hos Bøgelund. Det ser virkelig spændende ud. jeg ville også gerne have hørt foredraget hos Ragnhild. Jeg har den ene af bøgerne, og den er jeg rigtig glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. AccuQuilt maskinen er meget nem at bruge og hurtigere end hvis man selv skal stå og skære det hele. Det var en hyggelig aften med Grete hos Ragnhild, kunne ha' været dejligt at se dig derude, du må med en anden gang. Jeg har også kigget i bøgerne mange gange og har udvalgt mig forskellige projekter jeg vil sy med tiden, men der er jo mange projekter på venteliste, så jeg må se hvornår disse bliver syet...

      Slet
  2. Sikke nogle lækre indkøb. Det var da vældig smart med den skæremaskine.

    SvarSlet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.