lørdag den 6. januar 2018

Hjemmelavede gaver

Nu er vi pludselig i 2018!

Julen er vel overstået uden at jeg fik vist hvad jeg har syet til familien.


Til min mor fik jeg syet en af de populære Sew Together Bag i ene prikkede stoffer fra et tidligere projekt

Sew Together Bag med forskellige prikkede stoffer i indretningen

Indvendig er der brugt forskellige stoffer til alle lommer og mellemrum. 

Sew Together Bag med nålepude og filt til nåle
Der er en lille nålepude i den ene side og et stykke filt i den anden side til nålene.

Min far havde ønsket sig et etui til hans USB hukommelsessticks og jeg ved han har mange til forskellige ting, da han både underviser pensionister i brug af IT og er med i Egnsarkivet i Hinnerup. Så jeg fik syet to etuier til ham.

Etui syet af gammel paraply fra Horsens Folkeblad

Etuiet er syet af en gammel paraply og er ca. 10 cm bred. Satte en nøglering med krog på, så den kan sidde fast indvendig i hans taske.

Lille praktisk etui til USB stiks eller andre småting

Det andet etui er syet i almindelig patchworkstof, men en frisk grøn farve, så den er til at finde uanset hvor den bliver lagt.

Selv fik jeg nogle rigtig dejlige gaver - blandt andet 3 strikkede/hæklede klude af min veninde (de er i vaskemaskinen lige nu). Jeg havde også ønsket mig en bog med hæklerier som mine forældre gav mig.

Skøn bog med mange moderne korsstingsbroderier

Og ud over mange andre dejlige gaver fik jeg også en kindle, som er en e-bogslæser fra Amazon.

E-bogs læser fra Amazon
Med kindlen kan jeg købe bøger på Amazon og læse dem overalt. Den vejer næsten ingenting og er behagelig at læse på, da jeg selv kan indstille lyset og størrelsen på bogstaverne. Så kan jeg læse uden mine briller og det er altså rart når jeg ligger i sengen.

I 2017 fik jeg ikke syet helt så meget som jeg havde håbet på, så derfor har jeg igen valgt at være med i UFO legen fra allpeoplequilt.com. Det er endt med næsten to lister, altså 23 projekter som jeg skal have fokus på i år.

Håber selvfølgelig at jeg kan vise noget frem her på bloggen med jævne mellemrum.

I ønskes alle et rigtigt godt syår med glæde og begejstring!


2 kommentarer:

  1. Dejligt med hjemmelavede gaver.
    Håber at vi sammen kan få has på nogle UFO'er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig skønt både at give og få hjemmelavede gaver, især hvis de er ønsket
      UFO'erne må vi ta' kål på i år, jo flere jo bedre. Syntes nemlig listen bare bliver længere og længere...

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.