lørdag den 30. juni 2012

Fleece or not fleece

Jeg havde forestillet mig lilla fleece på bagsiden af mit "Daisy Chain" (det lilla tæppe), men indtil flere individer har forsøgt at tale mig fra det med diverse argumenter. Men hvad er I andres mening om fleece som bagsider? Det er jo dejlig blødt til sofatæppet, men er det synd for et ellers velsyet klæde at få en ryg af fleece? Vær søde at give jeres mening til kende, da jeg er i syv sind og fleece nu engang er en forholdsvis let løsning. Mit tæppe måler ca.170 cm x 220 cm, så ét stykke stof er ikke nok, det skal øges uanset. Med håb om mange kommentarer.. Tine

2 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER fleece på bagsiden af mine hyggetæpper. Jeg syr hyggetæpper for at bruge dem og ikke for at de skal beundres, hverken nu eller om 100 år. Jeg vil bruge og nyde dem her og nu, så jeg stemmer helt klart FOR FLEECE, hvis det er et tæppe du har tænkt dig at bruge. Er det et "pænt" tæppe, ja så vil jeg nok også være tilbøjelig til at bruge "almindelig" bagbeklædning, men der er nu noget hyggeligt ved at putte sig under et blødt fleece tæppe i sofaen.

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Tak for dit svar - det er dejligt med et fleece tæppe i sofaen, jeg har allerede ét liggende. På det lilla tæppe har jeg dog valgt at sy en bagside af de mange rester jeg har fra forsiden. Argumentet der afgjorde sagen var at fleece samler meget støv, og da vi har kat samler det selvfølgelig også en masse kattehår, som er svært at få vasket ud af fleecen igen.

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.