mandag den 16. november 2015

Gaver og indkøb

Jeg har jo været så heldig at være i praktik hos Ragnhild i Den Lille Lade i 4 uger og af den grund syntes hun, jeg skulle have en dejlig gave.

Patchwork mønster med tilhørende linealer

Jeg fik en flot pose med lækre special øl, chokolade og karamel samt et stort gavekort til butikken. Nu har jeg allerede snoldet for lidt af beløbet, da jeg faldt for dette mønster "Sweet Mint" og linealer der passer til. Men der er stadig masser af penge på gavekortet, så der bliver nok nogle flere ture til Ejstrupholm i kommende tid.

I fredags var Gitte og jeg en tur til julestue hos Linette i Vejle og der stod kun ganske få ting på min indkøbsliste.

Flot brændt orange bali stof til en stor quilt

Det første var et stykke stof til Diamond Fire tæppet og det endte med at blive en flot brændt orange, som passer godt ind til de andre farver, jeg har valgt til tæppet.

Snemænd på juletræstæppe fra Disa Designs Four Frosty's

Det andet var et stykke rødt stof til mit juletræstæppe, som skal sys af de samme stoffer, som min juleløber er lavet af. Snemanden skal have rød bluse på, da min baggrund bliver lysegrøn hør/bomuld.

Så købte jeg også bagsidestof til mønsteret med kolonihavehuset, som jeg købte hos Linette til Quilt Rally Syd i foråret. Og der kom også et mønster med i kurven på en dug, som kan laves i både stor og lille. Der er ingen applikationer på dugen, så det er ikke en typisk Linette ting.

Fristelser var der nok af, men jeg købte kun lidt stof til flere af de sekskantede kaffebrikker, som jeg syede efter et kit fra Kiweb.


Denne uge har jeg ferie fra jobsøgningen, så jeg vil bruge så meget tid som muligt ved symaskinen. Og på torsdag skal jeg til min første operaoplevelse med Poul Potts i Musikhuset i Århus. Det glæder jeg mig meget til!

6 kommentarer:

  1. Sikke alle de projekter du nu er klar til at gå i gang med.
    Glæder mig til at se hvilke af dem du kaster dig over i ferien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber bestemt på nogle færdige resultater i løbet af ugen, så jeg kan vise lidt her på bloggen. Så jeg må klø på fra morgen til aften de næste dage. Måske overrasker jeg endda mig selv :-)

      Slet
  2. Sikke nogle fine indkøb, du har gjort. Det man have været vildt spændende at være i praktik. Sikke de ideer man kune komme hjem med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig sjovt at være i praktik hos Ragnhild, og især sjovt at være med på Kreative Dage messen i Fredericia. Jeg kommer tit hos Ragnhild og det er rigtigt at hun får mange spændende ideer og hun deler gerne ud af dem. Hvis du ikke har været på kursus derude skulle du prøve det, der er så meget kreativitet ssådan en dag.

      Slet
  3. Skønne ting, du skal igang med. Dejligt med gaven fra Ragnhild, du har sikkert også været en god hjælp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at lave de forskellige ting, men som altid tager ting længere tid end man regner med. Jeg håber da jeg har været til gavn hos Ragnhild, nyder jo at være derude hvis jeg bare kan få lov at ae stoffer lidt af dagen. Det er jo guf for øjnene at se de smukke stoffer..

      Slet

Det vil glæde mig hvis du skriver en kommentar til mit indlæg, det er så skønt at få tanker og idéer fra andre. Så skriv du bare løs.